Dreamers

Hvad hvis jeg tog dine drømme? Det du drømmer om. Det du drømte om. Hvad hvis jeg gjorde det? Så ville det ikke være drøm mere - kun for dig. Vil du lade en anden leve din drøm? Tilfredsstiller det dit behov? At se konsekvensen af noget du selv har tænkt på at gøre? Det gør dig vel bare til en person som lever halvt. Lever af at drømme, og fantasien om hvordan virkeligheden kunne være. Virkeligheden er det bare ikke, men måske andres virkelighed er. Eller bliver. Hvad skal vi bruge drømme til hvis vi ingen valg foretager os? Ingen handling laver? Drømmer er vel til for at skubbe og flytte os som mennesker. Hvis vi ikke reagerer og prøver at forfølge og realisere vores drømme, hvorfor så drømme? Jagt dem da for pokker. Hvad har du at miste? Livet. Præcis.

Lights

Den anden dag besluttede jeg mig for at tænke. Ikke bare tænke som jeg altid gør, hver dag og hele tiden, men virkelig tænke, og tænke langt og helt derud hvor jeg ikke plejer. Jeg prøvede at føle. Føle hvad jeg ikke plejede, finde ud af hvad jeg ville føle hvis jeg lod mig selv. Selvom jeg har lysvågen, upåvirket og helt ved bevidsthed var det en forfærdelig og uvant oplevelse. Jeg prøvede virkelig bare at fokusere og nå helt derud. Det føltes som en boks, en firkant, hvor jeg ikke kunne nå ud i hjørnerne. Jeg var fanget i et rum inden i boksen, formet som en cirkel. En cirkel som holdt mine tanker og følelser i skak, og undlod mig at føle og tænke de tanker som kun befinder sig i hjørnerne af boksen. Det lyder langt ude, og jeg kan ikke sige hvad jeg tænkte på, for jeg ved det ikke rigtig. Jeg følte bare, og prøvede at dykke ned i de tanker jeg ikke kan nå, og ikke lader mig selv tænke og føle normalt. Jeg kunne slet ikke være i mig selv. På en eller anden måde tror jeg dog det hjalp, hvor langt ude det så er og hvor lidt det giver mening. Jeg følte ting jeg ikke plejede, og ikke plejede at lade mig selv tænke. Hvorfor der er denne barriere ved jeg ikke, måske det er en forsvarsmekanisme i min underbevidsthed, for rart var det ikke. Jeg tror dog jeg bliver nødt til at komme helt derud, for at komme ud af det her følelseshelvede jeg af og til befinder mig i. Jeg skal lære at føle, og lade mig selv føle. 

Control

Der er så mange ting der kan gå en på. Så mange ting der kan påvirke hvordan man føler eller tænker. Oftest ting som påvirker en negativt og skaber bekymring. Nogle ting er vi ikke herre over, disse ting bør vi vel ikke tænke så meget over, men bare acceptere at sådan er det. En af disse ting er vejret. Vi vil aldrig kunne styre vejret, om det regner eller sner. Sjovt nok er vejret noget at det der kan ændre vores humør mest; det kan gøre en ellers god morgen, til en sur og opgivende morgen. Det kan også ændre en ellers dårlig dag, til en glad og overskudsagtig-dag, med masser af muligheder. Jeg vil gerne kunne lære at leve med vejret og acceptere at jeg intet kan stille op over det. Det kan jeg ikke. Jeg ved heller ikke om jeg bliver i stand til det, men jeg håber det - ellers bliver det et langt liv med negative og sure tanker om noget så simpelt som vejret. Noget andet vi heller ikke er herre over er uheld og sygdom. På ét split sekund kan alt hvad vi før ikke bekymrede os om, eller overhovedet turde at tænke på kunne ske, ændres. Vi kan miste, eller vi kan frygte for at miste. Tit, oftest og heldigvis efterlades vi bare med chokket og tanken om hvad der kunne være sket. Tit tør vi måske slet ikke tænke tanken til ende, og er det egentlig også en god idé? Hvorfor skulle det ikke være det? En tanke er vel en tanke, selvom den er sørgelig og forfærdelig, så er det måske meget godt at vide at det kan ske. Verden er ikke kun et lykkeligt og smukt sted, vi bliver nødt til at acceptere at det ligeså vel er det mest forfærdeligt vi nogensinde kommer til at opleve. Så tænk og føl, helt derud hvor de fleste nok stopper. Hvad har du at miste? Jeg tænker kontrasten fra de mørkeste, dybeste og mest frygtelige tanker og følelser er god mod de lykkelige, lyse og fantastiske. At føle er at leve, og hvorfor være bange for det?

Genesis

Jeg drømte jeg var en fisk i en dam udenfor et hospital. Der var andre fisk også. Jeg var nøgen, det var de andre vidst også. Ham der passede dammen brokkede sig over at den frøs til, eller at planterne frøs. Og dammen lugtede af og til - eller det havde han fået at vide at den gjorde, så han rensede den. Der kørte en firehjulstrækker ned i dammen og vinduet i bilen smadres.. Så var jeg med i GTA, og politiet forfulgte mig da jeg kørte væk fra stedet.

Crooked

Hvis man er i tvivl skal man så lade være? Der vil nok altid være tvivl, men kommer der nogensinde et tidspunkt hvor man ikke er i tvivl? Er man kun i tvivl når man gennemtænker det? Måske man bare skal lade være at tænke så meget over nogle ting og følge sin intuition... På den anden side, er ens intuition det mest pålidelige? Er tvivlen ikke bedre at medregne, og måske lade tvivlen komme til gode? Hvornår kommer tvivlen nogensinde til gode? Når du tvivler, gør noget, og så viser det sig at det du tvivlede på at du ville eller følte, var det du skulle gøre? Hvornår er noget, noget man skal gøre? Når det giver en følelse af succes og en eller anden form for fortjeneste i sidste ende, måske. Jeg tvivler for meget. Nogen siger at hvis man er i tvivl, så skal man lade være at gøre det. Det kommer nok an på hvem man er, nogen tvivler nok aldrig. De gør bare. Jeg tvivler... og jeg gør alligevel.

Brighter

Jeg har før haft det sådan: "Enten, eller". Enten kunne jeg lide det hele af et pågældende emne, hver en egenskab og særprægethed - eller også kunne jeg ikke. Nu kan jeg godt abstrahere fra at alting måske ikke er helt sort/hvidt, og nogle ting behøver man ikke enten at elske eller hade - man kan godt elske dele, områder eller måske få detajler af noget. Næste spørgsmål er så bare hvor meget det er nødvendigt at kunne lide noget eller nogen, for at lægge yderligere energi og tid i alt det som hører med. Nogle ting opvejer jo bare ens syn og følelse omkring noget, i langt større grad end andet. Det som måske ikke fylder så meget i det store hele, i forhold til det som opvejer vores lyst til at lægge mere tid i noget, er vel det vi bør se udover og acceptere. Acceptere at vi ikke kan ændre det, og at det ikke er så slemt at vi ikke skal have det med. Det er jo en del af pakken, og ingen og intet er perfekt, vel? Jeg vil blive bedre til ikke at dvæle ved små detaljer - i hvert fald ikke de negative, og de positive vil jeg i højere grad lægge mærke til og værdsætte. Jeg vil opveje det gode mod det dårlige, uden egentlig at føle at jeg gør det. Kort sagt: Jeg vil bare føle.

Us & Ourselves

Gælder det om at komme igennem livet uden at vise svaghed? Svaghed er altid at vise følelser, men hvorfor skal det forbindes med noget svagt? Hvordan er ærlighed en svaghed? Det kræver styrke at være ærlig, men samtidig gør det en sårbar i så mange situationer. Jeg synes ærlighed er så vigtigt og beundringsværdigt. Hvis jeg selv kunne vælge ville jeg kun omgås ærlige mennesker. Selvom de alle af og til vil såre mig med sandheden, så ville jeg til enhver tid vælge dem fremfor alle andre. Jeg vil høre sandheden. Jeg vil omgås ærlige, sårbare mennesker... som også kan klare at se mig ærlig, og sårbar.

Clouds

I still believe in love, I just have a hard time believing in people.

Cough

I would tell you to quiet down

If you spoke

If you made me the point of your frown

I melt and sift through the cracks in your floor

To a cheaper view

With an open door

I go out to see people again

I talk and I talk

No one listens

To wake up cold though I’ve dreamed of heat

Proves just enough

To break me

Python

What would you do if you weren't afraid?

Headlights

En klogere, vis og veluddannet mand sagde i dag at jeg skulle være "dronning i eget hus". Hvad det begreb helt præcis dækker over fandt jeg aldrig rigtig ud af, i hvert fald skal jeg bare lære at chill. Leve. Nyde. Være. Mig. Det kan han sagtens sige, han har ingen fjern idé om hvor svært det kan være bare at være. Eller det har han vel nok, men lettere sagt end gjort som man siger! Hvor starter man med at være sig selv? Nu vel? Her hvor jeg er lige nu. Hvad er next step så? Chill? Han nævnte også noget om meditation..... det må jeg hellere tænke over en anden dag, lige nu er bare nu. Lige nu. Mig. 

Wrecking

Hvad er mon værst, psykisk eller fysisk afhængighed? De fleste fysiske ting man bliver afhængig af, er vel startet som følge af noget psykisk, og omvendt. Det hænger nok meget godt sammen for det meste. Jeg vil dog helst være afhængig af noget fysisk, for så har jeg en idé om at det lettere at komme ud af afhængigheden igen. Det er nok også derfor jeg begyndte at eksperimentere med cigaretter. Hvis nu jeg kan nøjes med kun at være afhængig af f.eks. cigaretter, så kan jeg måske slippe alle andre afhængigheder. I dag prædikes der hele tiden med at cigaretter og nikotin er så farligt og ih og åh, men er sukkerafhængighed og alkoholisme ikke en smule værre? Motions- og fitnessafhængighed kan også føre til det ekstreme, og lede ud i spiseforstyrrelser og tvangstanker omkring mad. Sådanne mennesker der nok efterhånden flere af end rygere - så chill. Alle har vel deres afhængighed, jeg prøver bare aktivt at vælge min. Vælger én til, skubber en anden ud. 

Smoke through fire

Den kærlighed man ser på film er så dyb og magisk. Den er virkelig indbegrebet af romantik, magi og gensidige følelser. Hvorfor kan det ikke være sådan i virkeligheden? Er den kærlighed de opdigter, virkelig så langt fra virkeligheden som det føles? Selvfølgelig er det langt fra alle de negative ting ved kærlighed som film skildre, men det gode de gør, det er virkelig godt. Er den higen efter selvsamme kærlighed en konsekvens af den perfekte fremstilling filmskaberne skaber? Eller findes den også i virkeligheden, vi lægger bare ikke mærke til den? Måske hvis vi kunne se os selv udefra, med samme øjne som vi ser en film, ville vi se hvor fantastisk en kærlighedshistorie vi selv befinder os i. Vi ser bare aldrig det samme som på film. Virkeligheden er slet ikke ligeså magisk, eller kort. Film skildre jo kun en kort del af hele sandheden, men vores sandhed behøves vel ikke være ligeså umagisk som den føles. Med et andet syn og tankegang kunne vi måske se noget andet. Se det smukke, mystiske, dybe. Inderst inde gider vi nok ikke, for så ville vi stoppe med at lede efter den, og hige efter den. Der er altid noget der er bedre end det vi har - og det er det vi ikke har. Jeg vil se min virkelighed på en anden måde. Jeg vil føle og se. Se kærlighed, se magien, se dydben. Det vil jeg gøre fremover, for jeg ved at jeg har oplevet ting ligeså smukke som det jeg har set på film, jeg glemte bare at se det...

Dissolve

Så meget er sket på halvandet år. Jeg har ændret syn, holdninger, hjem, tankegang, omgangskreds, hårfarve, uddannelse, fremtidsplaner, følelser, vaner, musiksmag, fordomme, viden, mænd, opfattelse, lyst. Men jeg er stadig mig. Den person jeg var dengang er vel ikke så forskellige fra den person jeg er nu - men der er stadig en forskel. Hvis man ændrer sig bare en smule som person, er man så i virkeligheden stadig "den samme"? Man ændrer sig vel hele tiden, eller foretager valg som på den måde ændrer én en smule. Ligemeget hvad er jeg mig. Dengang, nu og i fremtiden.

Honest

Jeg er så ensom. Alene. Det gør ondt indeni. Jeg er ikke alene, men jeg føler det. Jeg vil gerne flygte, men hvorhen? Jeg kan ikke flygte. Følelsen rammer mig bare. Ligegyldig hvad jeg gør kommer den igen. Gå nu væk. Forsvind. Føl mig, mærk mig. Føl hvad jeg føler. Hjælp mig. Jeg ved ikke hvad jeg skal stille op. Ligemeget hvor godt det går, kommer det altid tilbage. Måske er det godt at føle sig sårbar og nede af og til, men det er jo ikke fordi jeg lærer noget af det, eller ændrer mit syn på livet eller mig selv af det. Det kommer og går bare, ændrer intet. Jeg kan intet stille op. Jeg vil så gerne have det til at gå væk. Hvis alle har det sådan, hvorfor føler jeg så ikke at der er nogen som rører mig, føler det jeg føler, forstår. Det er en rasende, tom og smertelig følelse. Følelsen af et hul. Ikke sorg; smerte. En grå smerte. Ikke mørk, men faktisk irriterende lys. Ikke lys som solskin overhovedet. Mere fjern. Grå. Som tåge. Konstant tåge, som er svær at se gennem. Intet overskud, intet overblik. Det er derfor jeg ikke kan leve i nuet - jeg vil ikke. Det er nemlig nu jeg føler. Nu kan jeg ikke se frem til imorgen, senere, om lidt. Jeg kan kun se nu. Føle nu. Det er flovt; flovt at snakke om, flovt at invige folk i. Jeg har det jo ikke værre end alle andre, jeg vil ikke fremstå som om jeg tror det, for det har jeg jo ikke. Bestemt ikke. Jeg har det godt, jeg er så heldig. Alle de fantastiske mennesker, alle de muligheder og succesfulde hændelser i mit liv. Jeg ved jeg har det godt. Hvorfor helvede kan jeg så ikke bare føle det? Lad mig føle det som jeg har det. Godt. Fantastisk godt. Nu, igår og i dag. Altid, hver dag. Men jeg føler det ikke nu... Jeg ved ikke hvad der er værst: ikke at føle noget, eller føle som jeg gør nu. Jeg føler virkelig at jeg lever nu - det kan bare ikke passe at det skal gøre så ondt at leve. Jeg vil gerne kunne nyde mit eget selskab, nyde roen og stilheden. Nyde at jeg er mig, nu og her, alene. Det eneste jeg kan føle når jeg er alene, er bare at jeg går glip af alt andet og bedre. Det gør jeg jo ikke. Hvorfor skulle alle andre have det bedre end jeg, lige nu? Jeg mangler jo intet her. Jeg har alt jeg behøver, og jeg kan få selvskab hvis jeg behøver det. Det er bare hårdt altid at skulle forholde sig til andre. Jeg kan godt lide at være alene, det er derfor jeg bor alene. Jeg elsker det. Mit og mig, mig selv og min ensomhed. Ironisk at jeg er så glad for det, for jeg kan alligevel ikke holde det ud. Jeg har ikke lyst til at se andre, men det er det eneste som holder følelsen væk. Måske jeg gemmer den væk, men jeg kan ikke bearbejde den selv hvis jeg lader mig selv føle den. Jeg synes jeg har prøvet alt,  men måske det ikke er så slemt som jeg føler det. Måske jeg bilder mig selv det ind. Måske jeg slet ikke har det dårligt? Måske jeg selv kan vælge hvad jeg vil føle, selv styre det. Måske jeg gerne vil have det sådan - men når jeg så ikke vil, så vil jeg gerne have det til at gå væk. Virkelig gerne. Forvinde. Nu.

Tessellate

Du giver mig så meget, men alligevel får jeg så lidt. Tal til mig. Hvad sker der? Jeg er bange. Bange for fremtiden, bange for dig. Mest bange for mig selv. Gør noget, ellers gør jeg ikke mere. Jeg giver op igen. Jeg vil ikke føle mere. Men det er det eneste jeg kan.

Silk

Successful people never worry about what others think.

Requiem

Chill the fuck out. Lev. Gør hvad du vil! Tab dig, selvom du ikke er tyk, hvis det er det du vil. Gør det på den måde du vil - om du så skal sulte dig selv. Alle kneb gælder vel i sidste ende. Du kan også gå i fitness hvis du får det bedre med dig selv, bare lade være at gøre det fordi nutiden og samfundet dikterer at du skal; at det er sundest, at alle andre gør det. Gør det for dig. Gør hvad der får dig til at føle dig bedst tilpas, eller opnå det du vil. Bare ha' dig selv med. Spis som du vil, hvis du vil. Du lever kun én gang. Generationerne før os levede efter andre normer og opfattelser - og de generationer var ikke nødvendigvis mere ulykkelige, eller levede kortere. Føl efter. Chill. Alting behøves ikke være mere perfekt af at gøre ligesom alle andre. Alle er forskellige, så hvorfor ikke leve efter forskellige opfattelser, regler og syn? Prøv dig frem, lyt, føl, mærk. Bare gør det du vil. Everything you imagine is in your head. Hvad du ser er virkeligheden. Verden er din.

Mendoza

/ Gør dig selv den tjeneste at høre denne sang. Peace out.

People

Most people do not listen with the intent to understand, they listen with the intent to reply.