Dreamers

Hvad hvis jeg tog dine drømme? Det du drømmer om. Det du drømte om. Hvad hvis jeg gjorde det? Så ville det ikke være drøm mere - kun for dig. Vil du lade en anden leve din drøm? Tilfredsstiller det dit behov? At se konsekvensen af noget du selv har tænkt på at gøre? Det gør dig vel bare til en person som lever halvt. Lever af at drømme, og fantasien om hvordan virkeligheden kunne være. Virkeligheden er det bare ikke, men måske andres virkelighed er. Eller bliver. Hvad skal vi bruge drømme til hvis vi ingen valg foretager os? Ingen handling laver? Drømmer er vel til for at skubbe og flytte os som mennesker. Hvis vi ikke reagerer og prøver at forfølge og realisere vores drømme, hvorfor så drømme? Jagt dem da for pokker. Hvad har du at miste? Livet. Præcis.

Gunfire

/ Pistol på min højre arm, som en reminder om at du kan give op - eller du kan blive ved! Samt mange andre følelser der ligger bag.

Back seam

Ved The Great Depression i 1929 og World War II, stoppede produktionen af nylon-strømpebukser i USA. Nylon blev nu brugt til militære sammenhænge, til f.eks. telte, snor og reb. Produktionen af nylon-strømpebukser blev sat på pause, men efterspørgslen på dem var der stadig. Kvinder ville stadig gerne have det populære nylon-look, men da der ikke længere blev produceret så mange nylon-strømpebukser og prisen var der efter, begyndte kvinderne selv at male en streg bag på deres ben, for at skabe illusionen om de populære og efterspurgte nylon-strømpebukser. 

/ Jeg lader historien om back seam-strømpebukserne tale for sig selv, om hvorfor jeg har valgt at få mine tatoveringer på benene. 

Min første tattoo

Her er billederne så af min tatovering, som jeg fik lavet i torsdags!

Jeg er ganske tilfreds med resultatet, selvom det ikke er perfekt og det måske ikke er alle som kan se hvad der står lige med det samme - det var også lidt det jeg gik efter; som om det var skrevet i hånden, hurtigt! Ordet jeg har valgt at få skrevet er "Surrender" som betyder at overgivelse/at overgive sig, og jeg har ville have det skrevet siden jeg var 16 år. Det er et symbol på at jeg respektere, overfor mig selv, hvem jeg har været og er. Derudover er det også navnet på min yndlingssang med Billy Talent. Jeg synes også at det er et symbol på at vi som mennesker, altid skal og vil overgive os overfor alderdommen, kærlighed, livets gang osv. :-)