Dreamers

Hvad hvis jeg tog dine drømme? Det du drømmer om. Det du drømte om. Hvad hvis jeg gjorde det? Så ville det ikke være drøm mere - kun for dig. Vil du lade en anden leve din drøm? Tilfredsstiller det dit behov? At se konsekvensen af noget du selv har tænkt på at gøre? Det gør dig vel bare til en person som lever halvt. Lever af at drømme, og fantasien om hvordan virkeligheden kunne være. Virkeligheden er det bare ikke, men måske andres virkelighed er. Eller bliver. Hvad skal vi bruge drømme til hvis vi ingen valg foretager os? Ingen handling laver? Drømmer er vel til for at skubbe og flytte os som mennesker. Hvis vi ikke reagerer og prøver at forfølge og realisere vores drømme, hvorfor så drømme? Jagt dem da for pokker. Hvad har du at miste? Livet. Præcis.

Lights

Den anden dag besluttede jeg mig for at tænke. Ikke bare tænke som jeg altid gør, hver dag og hele tiden, men virkelig tænke, og tænke langt og helt derud hvor jeg ikke plejer. Jeg prøvede at føle. Føle hvad jeg ikke plejede, finde ud af hvad jeg ville føle hvis jeg lod mig selv. Selvom jeg har lysvågen, upåvirket og helt ved bevidsthed var det en forfærdelig og uvant oplevelse. Jeg prøvede virkelig bare at fokusere og nå helt derud. Det føltes som en boks, en firkant, hvor jeg ikke kunne nå ud i hjørnerne. Jeg var fanget i et rum inden i boksen, formet som en cirkel. En cirkel som holdt mine tanker og følelser i skak, og undlod mig at føle og tænke de tanker som kun befinder sig i hjørnerne af boksen. Det lyder langt ude, og jeg kan ikke sige hvad jeg tænkte på, for jeg ved det ikke rigtig. Jeg følte bare, og prøvede at dykke ned i de tanker jeg ikke kan nå, og ikke lader mig selv tænke og føle normalt. Jeg kunne slet ikke være i mig selv. På en eller anden måde tror jeg dog det hjalp, hvor langt ude det så er og hvor lidt det giver mening. Jeg følte ting jeg ikke plejede, og ikke plejede at lade mig selv tænke. Hvorfor der er denne barriere ved jeg ikke, måske det er en forsvarsmekanisme i min underbevidsthed, for rart var det ikke. Jeg tror dog jeg bliver nødt til at komme helt derud, for at komme ud af det her følelseshelvede jeg af og til befinder mig i. Jeg skal lære at føle, og lade mig selv føle. 

Control

Der er så mange ting der kan gå en på. Så mange ting der kan påvirke hvordan man føler eller tænker. Oftest ting som påvirker en negativt og skaber bekymring. Nogle ting er vi ikke herre over, disse ting bør vi vel ikke tænke så meget over, men bare acceptere at sådan er det. En af disse ting er vejret. Vi vil aldrig kunne styre vejret, om det regner eller sner. Sjovt nok er vejret noget at det der kan ændre vores humør mest; det kan gøre en ellers god morgen, til en sur og opgivende morgen. Det kan også ændre en ellers dårlig dag, til en glad og overskudsagtig-dag, med masser af muligheder. Jeg vil gerne kunne lære at leve med vejret og acceptere at jeg intet kan stille op over det. Det kan jeg ikke. Jeg ved heller ikke om jeg bliver i stand til det, men jeg håber det - ellers bliver det et langt liv med negative og sure tanker om noget så simpelt som vejret. Noget andet vi heller ikke er herre over er uheld og sygdom. På ét split sekund kan alt hvad vi før ikke bekymrede os om, eller overhovedet turde at tænke på kunne ske, ændres. Vi kan miste, eller vi kan frygte for at miste. Tit, oftest og heldigvis efterlades vi bare med chokket og tanken om hvad der kunne være sket. Tit tør vi måske slet ikke tænke tanken til ende, og er det egentlig også en god idé? Hvorfor skulle det ikke være det? En tanke er vel en tanke, selvom den er sørgelig og forfærdelig, så er det måske meget godt at vide at det kan ske. Verden er ikke kun et lykkeligt og smukt sted, vi bliver nødt til at acceptere at det ligeså vel er det mest forfærdeligt vi nogensinde kommer til at opleve. Så tænk og føl, helt derud hvor de fleste nok stopper. Hvad har du at miste? Jeg tænker kontrasten fra de mørkeste, dybeste og mest frygtelige tanker og følelser er god mod de lykkelige, lyse og fantastiske. At føle er at leve, og hvorfor være bange for det?