Genesis

Jeg drømte jeg var en fisk i en dam udenfor et hospital. Der var andre fisk også. Jeg var nøgen, det var de andre vidst også. Ham der passede dammen brokkede sig over at den frøs til, eller at planterne frøs. Og dammen lugtede af og til - eller det havde han fået at vide at den gjorde, så han rensede den. Der kørte en firehjulstrækker ned i dammen og vinduet i bilen smadres.. Så var jeg med i GTA, og politiet forfulgte mig da jeg kørte væk fra stedet.

Crooked

Hvis man er i tvivl skal man så lade være? Der vil nok altid være tvivl, men kommer der nogensinde et tidspunkt hvor man ikke er i tvivl? Er man kun i tvivl når man gennemtænker det? Måske man bare skal lade være at tænke så meget over nogle ting og følge sin intuition... På den anden side, er ens intuition det mest pålidelige? Er tvivlen ikke bedre at medregne, og måske lade tvivlen komme til gode? Hvornår kommer tvivlen nogensinde til gode? Når du tvivler, gør noget, og så viser det sig at det du tvivlede på at du ville eller følte, var det du skulle gøre? Hvornår er noget, noget man skal gøre? Når det giver en følelse af succes og en eller anden form for fortjeneste i sidste ende, måske. Jeg tvivler for meget. Nogen siger at hvis man er i tvivl, så skal man lade være at gøre det. Det kommer nok an på hvem man er, nogen tvivler nok aldrig. De gør bare. Jeg tvivler... og jeg gør alligevel.

Brighter

Jeg har før haft det sådan: "Enten, eller". Enten kunne jeg lide det hele af et pågældende emne, hver en egenskab og særprægethed - eller også kunne jeg ikke. Nu kan jeg godt abstrahere fra at alting måske ikke er helt sort/hvidt, og nogle ting behøver man ikke enten at elske eller hade - man kan godt elske dele, områder eller måske få detajler af noget. Næste spørgsmål er så bare hvor meget det er nødvendigt at kunne lide noget eller nogen, for at lægge yderligere energi og tid i alt det som hører med. Nogle ting opvejer jo bare ens syn og følelse omkring noget, i langt større grad end andet. Det som måske ikke fylder så meget i det store hele, i forhold til det som opvejer vores lyst til at lægge mere tid i noget, er vel det vi bør se udover og acceptere. Acceptere at vi ikke kan ændre det, og at det ikke er så slemt at vi ikke skal have det med. Det er jo en del af pakken, og ingen og intet er perfekt, vel? Jeg vil blive bedre til ikke at dvæle ved små detaljer - i hvert fald ikke de negative, og de positive vil jeg i højere grad lægge mærke til og værdsætte. Jeg vil opveje det gode mod det dårlige, uden egentlig at føle at jeg gør det. Kort sagt: Jeg vil bare føle.