19.9.13

Smoke through fire

Den kærlighed man ser på film er så dyb og magisk. Den er virkelig indbegrebet af romantik, magi og gensidige følelser. Hvorfor kan det ikke være sådan i virkeligheden? Er den kærlighed de opdigter, virkelig så langt fra virkeligheden som det føles? Selvfølgelig er det langt fra alle de negative ting ved kærlighed som film skildre, men det gode de gør, det er virkelig godt. Er den higen efter selvsamme kærlighed en konsekvens af den perfekte fremstilling filmskaberne skaber? Eller findes den også i virkeligheden, vi lægger bare ikke mærke til den? Måske hvis vi kunne se os selv udefra, med samme øjne som vi ser en film, ville vi se hvor fantastisk en kærlighedshistorie vi selv befinder os i. Vi ser bare aldrig det samme som på film. Virkeligheden er slet ikke ligeså magisk, eller kort. Film skildre jo kun en kort del af hele sandheden, men vores sandhed behøves vel ikke være ligeså umagisk som den føles. Med et andet syn og tankegang kunne vi måske se noget andet. Se det smukke, mystiske, dybe. Inderst inde gider vi nok ikke, for så ville vi stoppe med at lede efter den, og hige efter den. Der er altid noget der er bedre end det vi har - og det er det vi ikke har. Jeg vil se min virkelighed på en anden måde. Jeg vil føle og se. Se kærlighed, se magien, se dydben. Det vil jeg gøre fremover, for jeg ved at jeg har oplevet ting ligeså smukke som det jeg har set på film, jeg glemte bare at se det...

Ingen kommentarer:

Send en kommentar