28.2.12

Hvorfor er det så svært?


Hvorfor er det altid så svært at sige "jeg er sur"?  Det ville spare en selv og ens nærmeste for en masse problemer! Hvis nu bare folk omkring en ved når man er sur eller i dårligt humør, så ville de ikke gå i uvished om hvad der er galt eller føle at det er dem som har gjort noget forkert. Det er bare så svært at sige, men hvorfor det? Er det kun svært at sige når man ikke er sikker på hvad det er  man er sur over? Personligt synes jeg altid at det er svært; især at sige at jeg er sur, til mine nærmeste. Det er underligt og irriterende at det skal være sådan, mine nærmeste burde jo være dem jeg kan fortælle alt - men om mit humør, åbenbart ikke! Jeg kan godt fortælle folk når jeg er glad, men det tror jeg også jeg synes er lettere at skjule. Måske det er fordi at man har lyst til at gemme sig væk og være alene når man er sur. Jeg er tit sur uden en egentlig grund for tiden. Det starter med en lille ting, men så bliver jeg bare rigtig sur, i længere tid. Det må være hormoner, men pyt med hvad det er, det ville være så meget nemmere at sige: Jeg er sur! Lad mig være eller gør mig glad. Jeg tror også hurtigere at ens humør bliver godt igen når andre ved hvordan man har det. Så forstår de jo også, og så kommer de ikke til at sige eller gøre noget som gør det værre. Det må være en af de ting jeg vil blive bedre til.

2 kommentarer:

  1. Hvor er det rigtigt! Jeg er selv pisse hamrende sur til tider, og snerrer af alt og alle uden nogen egentlig grund. Det ville være så let at sige: jeg er sur. Og det virker da også til tider, men så kommer der spørgsmål om hvorfor man er sur.
    (Stopper med kommentarspam til din blog nu, haha!)
    Christofferogcamilla.dk

    SvarSlet
    Svar
    1. Kommentarspam = nice ;-)

      Slet