14.12.11

Første post



Jeg har besluttet at lave en blog! Hvorfor ved jeg ikke, men jeg føler selv at jeg har en masse tanker og ideen som burde deles med nogen, så nu er bloggen oprettet! Nu mangler jeg bare nogle læsere, så der rent faktisk er nogen som læser det jeg skriver...
For at få læsere skal jeg jo nok have noget som folk kan læse (og helst også noget de gider at læse! Men nu starter jeg bare med at skrive noget.)

Jeg tror jeg vil skrive om hvad jeg har tænkt mig med denne blog, så folk ligesom kan se om det er noget de gider at bruge tid på!
Som alle andre piger/tøser/kvinder/damer/osv. holder jeg meget af tøj! (men det skal ikke kun være det, som det hele kommer til at handle om!) Tøj er tit det folk læser blogge for, så min blog vil da også være præget af min stil! (Det er bla. derfor den hedder "ROCK IT OUT") Jeg elsker den lidt rockede/hårde/læder-stil (Der er vel nok et navn for lige præcis den stil, men jeg synes ikke jeg er stødt på det!) måske lidt bikerstil? med et feminimt præg! Meget feminimt! Jeg elsker kjoler! Så en rock'et-rå-feminim stil, vil jeg kalde det!

Hvorfor har internettet og jer blog-læsere så brug for sådan en blog?
- Jo, det er fordi jeg ikke selv har set nogle blogge som rent faktisk handler om den lidt mere rå og rock'et stil! Jeg synes (nu har jeg selvfølgelig ikke set alle blogs der eksisterer, men af egen erfaring) har jeg ikke set en blog, som den jeg forestiller mig og håber at denne bliver!
De fleste store blogs jeg kender, synes jeg tit blogger om de samme ting, som alle de andre. Det har ikke rigtig noget tema! det er bare... tøj! Ok det er vel også godt nok! Men jeg manglede en mere tematiseret blog, og ikke bare en som følger moden! (Jeg tror jeg stopper med at forklare mere...... da jeg ikke rigtig ved om det er det jeg mener, men et eller andet derhen af!)

Udover tøj kommer denne blog nok også til at omhandle ting som indretning, kunst, musik, mad?, bøger (måske!), min fantastiske kat Pickles, og andre (hvad jeg synes) interessante ting! Måske denne blog efterhånden er kommet til at lyde som alle andre blogs, men jeg vil gøre mit for at den ikke bare falder i et med mængden!

Nå, men nu prøvede jeg ligesom at sætte en ramme op! (som jeg nok langt fra kommer til at holde mig indenfor...) Jeg startede et sted, og dette er mit første indlæg.



ps. jeg synes at der er mange fantastiske blogs derude på internettet, bla. dem i min blogroll (og også mange andre jeg ikke har set endnu) så dette indlæg skal på ingen måde menes som hate på andre! :-)

<a href="http://www.bloglovin.com/blog/3281469/rock-it-on?claim=een9juqj4sj">Follow my blog with Bloglovin</a>

Ingen kommentarer:

Send en kommentar